2018 / Bands / Underholdning / Bryan Rice

Bryan Rice

Vi glæder os så meget til at byde velkommen til 39-årige Bryan Rice, som er sanger, sangskriver og musicalstjerne.

Bryan kommer med sin trio med de to dygtige musikere Christoffer Stjerne og Simon Troelsgaard. De vil spille alle Bryan’s gamle syng-med hits samt udvalgte sange fra alle hans 6 albums. Kom og nyd nærværet, historierne, humoren, inderligheden og ikke mindst bare musikken.


I 2005 fik han sit musikalske gennembrud da han udgav sangen "No Promises" der var med på soundtracket til filmen "Nynne". Året efter blev "Homeless Heart" brugt som temasang til TV3 programmet Paradise Hotel. Samme år udkom hans debutalbum Confessional, der solgte guld for 15.000 eksemplarer i Danmark, og udkom i 14 lande verden over.

Han har flere gange været med i Dansk Melodi Grand Prix både som sanger og sangskriver.

Den 27. september 2017 var der premiere på musicalen "I Love It" i Musikkens Hus i Aalborg. Musicalen skildrede Ole Henriksens liv og Bryan Rice fik æren af at synge hovedrollen som Ole Henriksen.

Bryan Rice sidste single 'Warriors' som udkom i foråret 2017, var forløberen for en EPen 'Bryan / pt. 1' der udkom den 1/9-2017 - 'Bryan / pt. 2' udkom november 2017. Singlen 'Warriors' modtog mange favorable anmeldelser og var blandt de 7 bedste sange i to uger på den kinesiske top 40.


Musik I Klarup